| Russernes
Sputnik satte det hele i gang
Som reaktion på at russerne som de første fik en kunstig
satellit, nemlig Sputnik, i kredsløb om Jorden i 1957, oprettede
USA Forsvarets Avancerede Forskningsprojketsagentur - Defence Advanced
Research Projects Agency - forkortet til DARPA.
Agenturet havde til formål at starte og opretholde forskning,
som kunne sikre USA den teknologiske førerposition i verden.
Det var dog ikke DARPA, som fik ideen til Internettets forløber,
men derimod Joseph Licklieder fra MIT, Massachusets teknlogiske institut,
i Boston, som i 1962 kom med tanken om at koble samtlige verdens computere
sammen i et stort globalt netværk.
Han blev hyret af DARPA, som ledte efter en bedre måde at udnytte
kapaciteten på i de gigantiske computere, som fandtes i 1960'erne
og DARPA ledte samtidig også efter modstandsdygtige kommunikationslinjer.
Spændingerne mellem øst og vest var på sit højeste
med Cuba-krisen fra 1961, som bragte verden på randen af tredje
Verdenskrig. Hvis atombombere begyndte at falde, så måtte
kommunikationen for enhver pris holdes i gang, så det amerikanske
militær om ikke andet kunne svare igen. Vigtige data og oplysninger
skulle automatisk omdirigeres, hvis linjerne et sted brød sammen.
Packet-switching
Forskere i både USA og England undersøger muligheden for
at få datatransport til at være hurtigere, sikrere og billigere.
For i 1960'erne gik kommunikationen meget langsomt, da bytes'ne blev
sendt direkte fra computeren til fx en printer. Løsningen viste
sig at være "packet-switching", at sende pakker af bytes
afsted med en adresse på både modtagercomputer og afsendercomputer
på pakken.
I 1969 var udviklingen og teknologien klar til DARPA's første
netværk, ARPANETtet, som koblede UCLA, University of California
i Los Angeles, sammen med Stanfords forskningsinstitut og kort efter
også med University of California i Santa Barbara og universitetet
i Utah.
ARPANETtet fortsatte med at vokse isoleret indtil 1972, hvor det blev
offentligt og startede udviklingen af andre netværk. Det var samme
år, som Ray Tomlinson fik ideen til det, vi i dag kender som e-mailen.
Fra 1980'erne begynder det så
småt at gå stærkt
I 1980'erne udviklede Internettet sig for alvor, men adgangen var stadig
begrænset til forskere, studenter og store firmaer. Der skulle
dog nu ske tre ting, som ændrede det faktum.
 Den
personlige computer var langsomt ved at blive hver mands eje, og i starten
af 1990'erne udviklede en forsker fra CERN, Tim Berners-Lee, et teknologisk
værktøj, som hurtigt spredte Internettet over det meste
af verden, WWW - World Wide Web.
En utrolig nem og tilgængelig Internetadgang i form af et hypertekstsystem,
hvor det var muligt at klikke på fx et ord og springe i teksten,
samt kombinere teksten med billeder, lyd og senere video.
Og sidst men ikke mindst lancerede det amerikanske NCSA (National Center
for Supercomputing Applications ) i 1993 den første webbrowser
Mosaic, et computersamtale-program, "hyper text transer protocol"
eller "http", som pludselig gjorde det muligt for næsten
hvem som helst, at navigere rundt på Internettet.
Internettet i 2003
I dag kan vi ikke kun søge, læse og skrive på Internettet.
Vi kan downloade musik, film, programmer og spil, chatte i realtime,
se eller høre de seneste nyheder og snakke med vennernes mobiltelefoner.
Derudover sender vi danskere 10 millioner mails til hinanden om dagen.
Men hvor bevæger det globale computernetværk sig hen? Er
det ved at blive forvandlet til Microsoftnettet, hvor det kun er muligt
at få glæde af alle fordelene, hvis vi bruger Outlook og
Explorer?
Eller er Internettet med til at skabe større
demokratisering og lighed mellem mennesker, som kan kommunikere på
tværs af landegrænser, fordomme og nationale forskelligheder?
Hvor enhver, der har lyst, kan publicere sin egen hjemmeside om et hvilket
som helst emne.
Læs
mere...
|
